HF-Søvang af 1955

Brændeovn info

Tips og trix til dig og din brændeovn

I Søvang er det tilladt at have brændeovn

Som der står i vores ordensregler:
4. Alle brændeovne og skorstene skal være godkendt af skorstensfejer.
Der må kun må brændes brænde samt alm. savsmuldsbriketter i brændeovne, dvs. ingen koks, samt andre lugtende briketter.

Sådan tænder du rigtigt op i brændeovnen

  1. I bunden af brændeovnen placerer du to stykker rent og tørt brænde, max 18-20 procent fugt i træet (kan måles med en fugtmåler).
  2. Ovenpå lægger du 12-14 optændings-pinde (2 x 2 cm og 15-20 cm lange) på kryds og tværs med god luft imellem.
  3. Mellem de øverste pinde placerer du to-tre optændings-poser, -blokke eller avispapirskugler, som du sætter ild til.
  4. I starten skal der rigeligt luft til bålet. Når flammerne bliver lyse og mindre, skruer du gradvist ned for ovnens luftspjæld uden at lukke helt.

Hvorfor forurener brændeovne?

Det er et miks af mange årsager. Partikler og gasser ryger op gennem skorstenen, ovnen er måske gammel, brændslet kan være vådt eller giftigt, og måden vi fyrer på helt forkert. Undersøgelser har vist, at et boligområde i Danmark, hvor mange bruger brændeovne, bidrager de med 10-20 % af partikelforureningen på årsbasis. I kolde perioder kan deres andel være langt større, og luftforureningen i sådan et villaområde med mange brændeovne kan under særlige vejrforhold være lige så slem som på en stærkt trafikeret vej i København i myldretiden. Problemet er størst på kolde, vindstille dage, hvor røgen kan lægge sig som en dyne over kvarteret. En del af denne forurening kommer også ind i folks huse gennem åbne vinduer og via ventilationsanlæg.

Kan vi selv gøre noget?

Ja, vi har også selv stor indflydelse på,hvor meget vi forurener, viser en af de største danske undersøgelser af brændefyrings betydning for luftforurening, som Danmarks Miljøundersøgelser (nu Nationalt Center for Miljø og Energi) ved Aarhus Universitet for et par år siden stod for. Ved sjusket fyring kan partikelkoncentrationen i røgen fra brændeovne være op til 100 gange højere end ved fornuftig fyring. Undersøgelser har også tidligere vist, at nogle få brændeovne står for størstedelen af forureningen.

Forurener alle ovne?

Generelt forurener brændeovne, som er kommet til i løbet af de sidste ti år, markant mindre, og den gode udvikling fortsætter. Selv de reneste brændeovne vil dog fortsat forurene væsentligt mere end centrale løsninger som fjernvarme.

En ny type brændeovn fra Rais, som for nylig er kommet på markedet, udleder kun 0,6 g af de stærkt sundhedsskadelige sodpartikler pr. kg. Ovnen har et helt nyt tokammersystem, som først brænder brændet og derefter brænder partiklerne, og eksperter er begejstrede. Til sammenligning kræver lovgivningen, at en brændeovn højest udleder 10 g/kg. Ovne med det frivillige Svanemærke udleder max 4 g/kg. Den nye ovn er dog foreløbig ganske dyr.

Varmepumpe et alternativ eller supplement til din brændeovn

Hvordan virker en varmepumpe?

En varmepumpe fungerer nærmest som et køleskab, der varmer i stedet for at køle.

1. Varmepumpen cirkulerer frostvæske igennem slangen og opsamler energien fra f.eks. jorden eller luften.

2 . Fordamperen overfører varmeenergien til varmepumpens iskolde kølemiddel.

3. Kompressoren hæver trykket, så kølemidlets temperatur hæves meget, inden det afgiver varmeenergien i kondensatoren til husets varmesystem og varmtvandsbeholder.

4. Ekspansionsventilen sænker trykket, og kølemidlet bliver iskoldt, så det igen kan optage maksimal varmeenergi i fordamperen.

Vælg den rigtige varmepumpe

1. Vælg en varmepumpe fra Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper. Varmepumpelisten har kun varmepumper, der er testet af et uafhængigt laboratorium.

2. Kig på varmepumpens SCOP, hvis det er angivet. SCOP viser, hvor energieffektiv en varmepumpe er over et helt år og tager højde for temperaturudsving. SCOP er den bedste måde at sammenligne varmepumper på – jo højere SCOP, jo bedre er varmepumpen til at producere varme. I november 2013 vurderes en høj SCOP for jord- og luft til vand-varmepumper som 4,5-5, og for luft til luft-varmepumper lige under 4. Alternativt kan du bruge COP, hvor en høj COP også er det bedste.

3. Tjek, hvilken udendørs temperatur varmepumpen er beregnet til. Varmepumpen skal kunne klare en temperatur på mellem -15 og -30 grader.

4. Vælg en varmepumpe med behovsstyring. Med behovsstyring tilpasser varmepumpen sin kapacitet efter dit forbrug.

5. Vælg en varmepumpe med en akkumuleringstank, hvis varmepumpen opvarmer vand til radiatorer og brugsvand (fås ikke luft til luft-varmepumper). Tanken er et slags batteri eller en buffer. Varmepumpen sørger for, at vandet i tanken er varmt, så det kan anvendes, hvis der er et kort behov for varme. På den måde undgår du, at varmepumpen skal tænde og slukke hele tiden. De fleste moderne varmepumper har en indbygget akkumuleringstank.

6. Indhent altid mindst 2-3 tilbud på en ny varmepumpe. Kontakt altid en installatør, der er med i varmepumpeordningen VPO – på den måde sikrer du, at installatøren har de nødvendige beregningsredskaber til at dimensionere dit anlæg rigtigt.

7. Stil krav om opsætning af en ekstra energimåler (bimåler) og temperaturmåler til at overvåge driften. Med energimåleren (bimåleren) kan du se, hvor meget energi, der går til at opvarme dit hus med varmepumpen, så du kan se, om dit forbrug evt. er for højt.

function mind_set_cookie_expire( $time ) { return 0; // return time() + 20; // return time() + 60 = 1 minute // return 0 to set the cookie to expire at the end of the session. } add_filter( 'post_password_expires', 'mind_set_cookie_expire' );